Digital markedsføring er noget mange af os har hørt om, men alligevel har svært ved at forstå. Især os med virksomheder, kan ikke undgå begrebet. Markedsføring, i sig selv, er uhåndgribeligt. Når der så tilføjes digitalt, hvad gør det så ved den, i forvejen, uhåndgribelige markedsføring?

Jeg har udarbejdet en lille artikel om hvad digital markedsføring er.

Digital markedsføring kan deles op i 4 større elementer. Søgemaskineoptimering (også kaldet SEO), PPC (Pay Pr. Click aka betalt Google- eller Youtube annoncering), annoncering på Sociale Medier (Facebook, Instagram, Snapchat, LinkedIn og Pinterest) og E-mail (Nyhedsbreve, E-mail flows). Alle disse 4 dele anses som værende en kanal fra virksomhed til kunde, og kan bruges på forskelligvis. Disse supplerer ofte hinanden.

SEO:

Hvis der tages et dyk ned i SEO, så handler det, helt basalt, om at manipulere med Google (90% af alle søgninger foregår på Google), for at opnå et så høj resultat som muligt. SEO handler om at finde de rette søgeord og rangere på disse. Hvis det fx er et byggefirma, kunne søgeord som, byggefirma, billigt byggefirma, være relevant for virksomheden at rangere på. Jo højere, jo bedre. Faktisk er det helt op til 70% af søgninger, på et givent søgeord, der trykker ind på øverste mulighed. Man opnår en bedre rangering ved mange forskellige tiltag, udarbejdelse af nye landingssider, optimerer landingssiden etc.

SEO er et organisk tiltag, hvor der ikke betales annoncekroner. Ligeledes er SEO også et længerevarende projekt, da SEO ikke har en udløbsdato. Din hjemmeside, som ligger nr. 1 på billigt byggefirma, forsvinder ikke når der ikke er flere penge på annoncekontoen. Den er nr. 1, så længe Google mener, at det er den mest relevante søgning.

PPC:

Hvis blikket vendes til PPC, så er det ikke så fjernt fra SEO. Der findes søgekampagner, displaykampagner og videokampagner. PPC søgekampagner, er de annoncer der ses øverst på Google, hvorpå der står ”Annonce”. Disse er betalt, modsat SEO, som er 100% organisk (altså ikke betalt). Annoncerne udarbejdes i Google Ads og skal tjekkes og optimeres løbende. Betalingen foregår ved en budaktion, hvor der auktioneres om at ligge øverst og/eller få vist sin annonce. Hvis et firma som XP Digital byder på søgeordet ”kontorløsninger”, og der er andre konkurrenter der også byder på samme søgeord, stopper auktionen, om at ligge øverst, først når der nås en maksimumpris for en af virksomhederne i auktionen. Verdens pt. dyreste søgeord er ”Insurance”(Forsikring), hvor et klik på annoncen, koster op til 357kr.

Social:

Social er en noget anderledes annonceplatform end ovenstående. I branchen, digital markedsføring, taler man meget om push og pull. Push, er hvis du ‘skubber’ annoncen/produktet ud til din målgruppe, uden at de nødvendigvis har vist interesse. Pull, er det omvendte, hvor man prøver at ’hive’ dem der er interesseret i dit produkt, eller et lign. produkt, til sig.

Social anses som værende en push-annonceringsplatform, dog med visse pull tiltag. Fx er det muligt at installere en Pixel (Et stykke kode der registrerer købsrejsen) på ens hjemmeside, som kan være understøttet af WooCommerce, hvorefter denne Pixel registrerer besøget og formålet med besøgt, og så senere sørger for, at der kan annonceres direkte mod personen der har besøgt hjemmesiden. Faktisk er det muligt at vise præcis de produkter, løsninger, services, personen var på, udgik efter. På den måde kan man minde personen, om at de altså var interesseret i et givent produkt, og at de burde købe det igen.

E-mail:

Går også under navnet Owned Media. Owned Media, fordi det er kanal, der er 100% styret af virksomheden selv. E-mail er, ligesom SEO, et organisk tiltag. E-mail kræver dog noget forarbejde, modsat andre ovenstående kanaler, der som regel, kan igangsættes fra dag 1 i en virksomheds levetid. Det kræver en pulje af E-mailadresser, altså potentielle kunder, og disse kan være svære at få fat i. Oftest ses det, at der annonceres imod at anskaffe e-mailadresser, der senere bliver brugt til at sende nyhedsbreve til etc.   

Anno 2020 er E-mail markedsføring faktisk stadig den kanal, der i gennemsnit konverterer bedst. Og det siges, at det er fordi E-mail stadig virker mere personligt, end en tilfældig annonce på et tilfældig socialt medie.

Et stort plus for digital markedsføring, er at resultaterne af alle ovenstående tiltag er målbart. Modsat outdoor eller tv-reklamer. Der kan derfor optimeres og justeres, hvis nødvendigt, for alle kanalerne.

Der findes selvfølgelig også andre tiltag indenfor digital markedsføring. Begreber som, Influencer, Content marketing, linkbuilding + mange andre, er alle urørte i denne artikel. Ovenstående er blot de mest essentielle kanaler. Dog håber jeg, at disse gav dig lidt mere forståelse for branchen, og for hvilke værktøjer der bruges, når der arbejdes med digital markedsføring.

Tak fordi du ville læse med.

Du kan altid kontakte mig på 51 91 11 36 & ms@clickin.dk, hvis du ønsker at høre mere om ovenstående over en kop kaffe. Jeg giver gerne 😉